De fleste tejneboere kan ses på QR 2. filmene, men nogle døde eller ønskede ikke at blive filmet…
Jeg måtte ordne det hele samtidigt med, at jeg sku tjene penge. Jeg var først i sildearbejde.. I Kay Lunds røgeri, dernede ved Østersøen, ved Doktor Henriksen, der startede jeg som 9 årig, og siden så var jeg blevet 14 år, så syntes min mor at sådan en stor en - jeg tror, jeg var større, end jeg er nu - ha ha - sådan et stort menneske skulle ikke gå hjemme, jeg sku ud og tjene penge. Så meldte hun mig ind Filetten. Jeg kom til at gå i Filetten, og jeg tror, jeg startede lige efter jeg var blevet 14 år. Og jeg var SÅ nervøs, for jeg syntes det var en samling gamle tjællinger, der gik i filletten. De var jo ønte gamle. Jeg var SÅ nervøs, jeg sov ønte natten før jeg sku derned og starte. Og så var de SÅ søde, Jeg havde sådan nogle dejlge år dernede.
Hanne
Ej så. de var ude i al slags vejr, jo.. Nej altså, jeg lå deroppe på loftet, suk, og så lå jeg og tænkte, når det rigtigt stormede “gad vide om jeg er enke”.. Gad vide hvordan der ser ud på havet, og det var jo nok godt, jeg ønte så det. Og så var der jo kommet en sjø, og Eigil han blev skjøllet ud, med sjøstøvler og gummitøj.. han har fortalt, at han sank langt, langt ned i havet. Og så når han så kom op igen, kom der en bølge, som sendte ham hen til båden, og der stod tre mand parat til at tage fat i ham. Og da han kom hjem, sagde jeg “hvorfor er din kedeldragt så våd?” sagde jeg. Han hængte sin kedeldragt op i gangen, og den var pjask våd, “ja, jeg røg ud, jo” sagde han. Da var jeg nær blevet enke, og der havde vi kun været gift kun et halvt år.
Hanne
Der var månge røgerier! For når jeg stod på mærkerne i Store dal og tjikkede hen over Tejn, så var der en hvid, tyk, røgsky over Tejn. Det var alle røgerierne, der var i gang. Og der var jo så mange boder, og mange der pillede sild, og fisked´ sild. Min mor, hun var nede og pille sild om morgenen. Der var sådan nogle træskure hele vejen på havnen, pilleskure hed de. Der stod de og pillede sild, jo.
Hanne
Aaaaah de var så lækre! Jamen de var friskfangede! Og de havde den rette størrelsen. Og når de røgede sild… så stod de jo til tørre ude. Og det var en katastrofe, hvis det blev regnvejr; så måtte de tørre dem inde i røgeriet. Det gik jo, det gik jo. Man kunne meget då. Jeg kan havse, vi havde en gammel dame, som røgede silden “Åh, ak, ejii, nu blir ´ed regnvej, nu blir éd regnvejr” ha ha. Så den mådan de røger på i dag, det er jo ikke nær sådan, som man gjorde dengang.. Jeg kan havse de stod derude, deres lange stænger med våd klud på og dystede, og dystede… flammerne..de måtte jo ønte brænde. De sku ønte brænde, sildene. Njaej det var skam en videnskab.
Hanne
Jeg ku’ godt li at være hos Steenberg, Marie Steenberg. Jeg tænkte ikke på, om jeg havde en favorit røget sild, det var såmænd ens over hele linien, de havde samme fremgangsmåde jo. Men jeg kan havse Marie Steeberg der..når jeg kom ind til hende og sku ha mine penge, hun sad med cigarkassen oppe der.. såhe.. “Du får 5 kroner mere end du skal ha, for du arbejder for 2!” sagde hun. ha ha. 5 kroner var mange penge dengang. De penge hun lavede på at røge sild om sommeren, dom sku de jo leve af hele året, hele vinteren.
Hanne
…. for at vende tilbage til slagteren.. Vi kunne jo altid se, når han havde slagtet, for vi badede i sandstranden mellem havnene, og når vandet var rødt, så var det jo fordi han havde slagtet.. Så kom der jo forskellige ting.. ha ha.. Vi overlevede alle sammen. Men det er sådan nogle sjove ting..
Jørgen
..og jeg havde havde også en speciel rolle som var meget misundt, jeg skulle gå til bageren efter boller til kaffen. Den gamle bager oppe i Møllegade. Jeg fik en kasse, og så skulle jeg gå op og hente et antal boller alt efter hvormange damer.. antal folk, der var jo…og jeg gik der med bollerne, snus, de var jo himmelsk..det var dagens højdepunkt, hver formiddag. Og de gamle konerne, de skulle ikke bruge for lang tid, så de hældte kaffen op i underkoppen, for at den skulle blive kold, og så kom der en sukkerbid i og så sad de der og drak, for det skulle jo gå hurtigt…og vi havde jo sild på fingrene så bollerne smagte af sild.
Jørgen
Mange af mine kammerater sømmede sildekasser, og jeg tænkte, det kan jeg jo ikke, det har de, så der er ikke rigtig plads til mig, men så fandt min mor på, at jeg ku sælge røgede til turisterne. Og vi havde jo selv 8 sommerhuse og der lå masser af sommerhuse rundt omkring, så hver morgen i skoleferien kom der friske røgede sild fra salgsforeningen (hvis der VAR røgede sild) ud til mig og min mor, og så pakkede vi røgede sild i kælderen. Vi fik kasser med 30 røgede sild i hver, og så pakkede vi tre sild i hver pakke, i cellofan, og der blev 10 pakker af hver kasse. Og så gik jeg rundt og sagde : “Køb røgede sild idaaaaag” ha ha lidt på syngende bornholmsk.
Preben
B:..Det var jo og´ det med røgede sild.. jeg kan huske en gang i røgeriet, sildekonen, røgekonen, skomager Holmbergs Andrea, det var regnvejr - så hun skulle tørre silden. Når det er tørvejr hænger silden udenfor - vejres som vi siger, men hun skulle tørre den, og så skal der være ild i stedet for røg, og så kommer hun til at svide alle rumperne! Så det var jo anden sorterings sild, og hun vrælede og sagde “åh, jeg skal ikke have penge for det jeg, skal nok betale alle sildene!” Jeg tror det var på Steenbergs, Skipperkroen. Hun var så ulykkelig “ jamen, de er ødelagte, de er ødelagte”, hun vrælede…Det er skrækkeligt, når man laver sådan nogle ting. J: Hun kunne ikke gøre for det jo. Hvis det er tørt, er det kun gløder jo. Men når den skal tørre, skal der jo være flammer, jo. Idag har man mekaniske ventilatorer, men ikke dengang, jo. Flammer, jo. B: Det var altid trangt i røgeriet, når det var regnvejr, man kunne slet ikke komme til. J: Alle bæringerne med sild, skulle jo stå derinde.Ja, havde de presseninger, som de kunne lægge hen over sildene, så de kunne stå ude.. men det havde de jo ikke. B: Når det var regnvejr og sådan, var det ligesom at alle stod sammen i røgeriet for at få den båret ud.
Jørgen og Bodil
Men da var vi sammen i et lille samfund. Ja for når der skete noget dramatisk, nogen forliste eller sådan, jamen så var vi jo sammen, altså, og jeg kan huske en aften, jeg kan bare ikke huske hvad det var for en båd, vi sad her…i stuen, til klokken 11 (23) for at høre nyt om den båd. Så var det en, der var gået i land oppe ved Hammeren og ikke havde givet besked. Men vi sad jo og bad for dem.
Bodil
Sikke et menageri men vi var jo ni børn hjemme hos os. Vi havde det man kaldte en sypaje, og hun kom og boede hos os og så vendte hun fars bukser til drengebukser, jamen hvad hun fik lavet! Mor samlede tøj sammen, og det blev vendt af Anna Pedersen.
Bodil
Jeg startede med at båna. Når alle sildene var bånade, så var mit arbejde at fylde kurvene med brænde, og bære ind til skorstenen, og når jeg havde gjort det, så sømmede jeg kasser. Og turisterne var jo meget imponerede, for når vi sømmede, så fik den ét slag og så ét slag og to slag så var sømmet i bund. Selvom det var så stort. Og de skulle jo prøve alle sammen! Og de krøllede jo bare! Og vi sagde:”Du skal gøre sådan her: Bum BUM”. “Nej, det må jeg prøve” - og så krøllede de igen. Vi morede os meget over, at turisterne skulle prøve, for det ku de jo ønte.
Jørgen
De sild man brugte dengang, de hed “tyskersild”. Det var fordi, der var indmad i dem, vi måtte kun tage møg-tarmen op, men rogn og milt var der, så silden var tæt. Vi andre sprættede silden op i bugen og tog alt ud, jo. Men det sku vi ikke, når det var tyskersild.. der tog vi kun møg-tarmen.
Birte
B: Og vi prangede, hed det. Mine onkler kørte da op på landet og solgte. De havde en kurv bag på cyklen, og så kørte de på landet. Jeg kan ikke huske, hvad de fik, jeg kan bare huske, de kørte på landet.
E: Jeg kan huske at onkel Andreas fiskede, og han lavede spegesild, og så fik de en høne eller et eller andet i stedet for.. B: Jamen det var himmelsk, jo. E : Ja, for alverden! Så slagtede vi jo inden jul, og det sku holde til om foråret med flæskestegen ja ja.
Birte og Elly
B: Og dengang jeg var stor pible, så måtte jeg op på cyklen hver morgen og rundt til damerne og gale dem sammen- men ved du hvad, så ville vi ikke, hvis de sku ligge og flakke hver dag. “I kommer! - men hvis vi ikke har nogen sild, så kommer vi og sajer ´ed”. Det var jo meget nemmere, jo. Nejj, for hundan hvor jeg cyklede rundt ha ha…også i bælravende mørke, ja, og der er langt helt hen til Sandy Hook, jo, Og så op og rundt, og hvor sku man finde dem..når det var sommer.. ? For så var der udlejet til sommergæster, og så lå de ude i hønsehuset og sådan noget..
E : Jamen det gjorde de.
Birte og Elly
Jeg startede som 7 årig i silden…Jeg kan ikke huske timelønnen længere, men den var ikke ret høj i al fald. Og så gik vi i silden hver sommer og lavede lommepenge. Min far havde ønte noget at rutte med, så vi startede dér… jeg tror vi gik derned halv 7..og i starten ku vi trille én kasse, jeg hentede sild på havnen, og der havde man en trillebør. I starten ku man kun have en kasse på, men efterhånden som man blev lidt stærkere, kunne man have flere kasser på. Og når man var færdig så bånede man sild. Og om eftermiddagen sømmede man kasser, som de pakkede silden i. Og så steg timelønnen, jeg kan huske jeg sluttede med halvanden krone i timen.. der har jeg været 12 -13 år. Der var penge i det ha- ha.
Børge
Det var ..at man skulle have et job, enten var det på landet eller også var det at blive fisker, Min far sagde til mig, da jeg blev konfirmeret : Vil du på landet eller vil du fiske? Og så var det at jeg tog ud og fiskede som 14 årig.
Børge
Laksefiskeri var jo helårs. Du fisker med garn om foråret ,og når det blev efterår, fiskede du med kroge. Og om sommeren gjorde du båden klar, malede den og vaskede den af og gjorde den i stand, så var den på bedding, for de andre gange havde du ikke tid til at tage på bedding. Om sommeren var der ingen laks at fange, så der havde du en pause på tre måneder.
Børge
Mange af mine kammerater sømmede sildekasser, og jeg tænkte, det kan jeg jo ikke, det har de, så der er ikke rigtig plads til mig, men så fandt min mor på, at jeg ku sælge røgede til turisterne. Og vi havde jo selv 8 sommerhuse og der lå masser af sommerhuse rundt omkring, så hver morgen i skoleferien kom der friske røgede sild fra salgsforeningen (hvis der VAR røgede sild) ud til mig og min mor, og så pakkede vi røgede sild i kælderen, vi fik kasser med 30 røgede sild i hver og så pakkede vi tre sild i hver pakke, i cellofan, og der blev 10 pakker af hver kasse. Og så gik jeg rundt og sagde : “Køb røgede sild idaaaaag” - ha ha lidt syngende bornholmsk.
Preben
Mine forældre pressede os aldrig til, hvad vi skulle lave. Jeg ville egentlig gerne på langfart. Det var min drøm. Ud på de 7 verdenshave. Som dæksdreng eller andet. Idag ville man godt kunne tage uddannelsen selvom man er nærsynet. Det lå i kortene, at jeg sku være fisker, det har aldrig ærgret mig at jeg ikke blev søofficer. Jeg blev fisker og det gik jo godt. De første mange år fiskede jeg kun laks. Der var nogen, der fiskede torsk om sommeren. Men det sagde mig ikke noget.
Preben
….Og så har jeg ellers kørt alle bellerne her til svømning, for jeg var hjemme og jeg ku køre bil. Du ved ikke HVOR mange, jeg har haft i bilen ha ha. Bilen var fyldt op og så kørte vi enten til Helligdommen, der var et svømmebassin, eller til Gudhjem svømmehal eller til Østersøbadet, og alle bellerne her, de fik lært at svømme, FØR de fik lov til at gå ned på Falkebroen. Jeg har selv lært at svømme ved at springe i havnegattet, for der var en, der sagde “Tør du det?” og jeg sagde “ja det tør jeg” ha ha - det turde jeg. Og så svømmede jeg hen på den anden side. Med tøj på. Jamen så ku´ jeg jo svømme. Aldrig noget andet har jeg lært. Men jeg KAN svømme. jeg svømmer godt. Og mine beller kan også svømme. De har taget 1000 meter mærket. Hvor de nu har gået, Østersøbadet og Helligdommen.. Men i hvert fald har de lært at svømme, og vi havde en regel der hed: I må ikke gå ned i klipperne uden redningsvest. Ikke tale om at de ville ha´ redningsvest på! Men så fik de lært at svømme.
Alice
…Jeg synes lige vi skal tilbage til de 13 tros samfund. Vi har altid levet i fred og fordragelighed med dem alle sammen og respekteret dem allesammen. Og så tror jeg, de var så religiøse, dem der boede i Tejn, fordi det også har noget med erhvervet at gøre…der var mange fiskere, og der var jo hvert eneste år en båd der ikke kom hjem, eller noget i den stil ønte. Og det hænger nok sammen.. (A der var MANGE der ikke kom hjem.) K ….med at du har den stærke religion.
Kirsten (og Alice)
….Og så havde de dette trærøgeri… Og så kom Prædikant Janson ned og spurgte, om han måtte låne røgeriet til vækkelsesmøder. Det var omkring 1933… Så i røgeriet var der vækkelsesmøder.. Han stod lige dér. Der var fuldt af folk ude som inde. Pinsemissionen i Tejn startede hér!
Annette
Og en gang kom kommandant Thomsen med prins Viggo - som var bror til kong Frederik. Min far inviterede dem op, og prins Viggo skrev i gæstebogen! Vi hørte også grammofon - med religiøse plader. Prins Viggo dansede rundt i stuen med mig. Margrethe har også været forbi da jeg var ca. 13 år. Jeg havde en cykel og var på vej hjem fra skole, og så var der nogle klassekammerater som råbte” skynd dig hjem dronningen er i røgeriet”.. “ sikke noget sludder…” og så tog jeg mig god til til at komme hjem, fordi de havde sagt sådan, og det ville jeg ikke tro på, så liiiige da jeg kom ned til strandvejen så jeg limousinerne køre fra røgeriet. Ja, de havde været der. Dronningen. Og de spiste silden “fuldstændig lige som vi andre”.Annette…De gamle fiskere kom tjørende med deres spånkorv på cyklen med thermoflaskan og madpakka, så sku de på hamn, jeg tror de tov på havet sidst på eftermiddagen, og så kom de vel hjem hen mod morgenen…og det er det jeg kan havse, at når de kom hjem, så smed de sten på min fars og mors soveværelsesvindue, om det har været min onkel eller min farfar, det ved jeg ikke, fordi han sku hjælpe til med at pille sild, før han sku på arbejde, for de havde simpelthen så mange sild. Så vågnede man ved, at de havde tændt op i skorstene, røgerierne…og den der sommer hvor man ku’ lugte den lugten der, det mindes jeg meget fra min barndom. Man ku’ få lov at spise alle de røgede sild, man ville. Varme! De der faldt ned fra skorstenen. Og de var ekstra gode, når de lå derned’ og hovd var røget af, så fik man et sildekassebræt, så lagde man silden op, og så lidt salt på og så sad man og spiste sild der.
Jørn
Så da jeg blev ældre, sømmede jeg låg på kasserne.. og…det var sild, der sku sendes til Tjøvenhamn, og de tjøvenhamnere var ikke vant til friske sild, så de var tilfredse, hvis de fik dem dagen efter, de var jo aldrig ny-røgde, de var dag-gamle, og hjemme spiste vi aldrig sild der var daggamle. Vi spiste kun ny-røgde og lune sild. Jørn
Og når jeg kom hjem og havde sømmet…så kan du godt forestille dig ens tøj.. man måtte ikke slå sømmene udenfor…det var sådan nogle små, blå nogle..for ellers ku de jo stikke sig på kasserne, så sprøjtede…det var sådan nogle trækasser..på 25 -30 cm. x 40 måske og så stod der “Bornholmske specialiteter” “Bornholmske Sild” på siden, i sådan et blå tryk, og så sku der et bræt ovenpå, men først tog damerne sådan noget cellofan papir henover, og så strøede de groft salt på, og så en række sild ovenpå modsat, og så papiret på sådan her.. og så fik den hen og sku sømme låg på. Og hvis man ikke ku følge med, der stod en stor stak, så blev man ikke populær.. Men når man sømmede, så sprøjtede sildelagen, og når jeg kom hjem, så fik jeg besje om, at jeg ikke måtte tage tøjet af inde, jeg sku stå ude i gården, for det stank simpelthen, mit tøj, af sådan noget sildelage. Så hang det ude i skuret, til jeg sku ha det på igen næste dag. Det blev nok vasket en gang om ugen forestiller jeg mig.. Det var jo.. ja. Men jeg kan tydeligt hovse, at det stank jo i hele huset.
Jørn
…Og jeg har leget i det gamle træsjæreri, derhenne hvor Brugsen er nu.. der løb vi meget nede…der var en kæmpestor savsmuldsbunke og der røg søm ud, som de havde inde i skæreriet, og der lå vi i savspånerne for at lede efter søm. Så fik man STORE søm, så fik man BØLGE søm, det var jo… det var lommerne fulde, og man havde jo knæstrømper, så der hang fuldt med spåner over det hele og min mor sagde: Har du nu været i savsmuldsbunkerne igen”. Man ku lave alt ud af ingenting.
Jørn
…Så startede jeg med den båd dér.. og så. Den hed “Håbet”. Det var en liten båd derhenne, vi var kun to mand, skipperen og mig. Det er jo noget helt andet, end som det endte, for da jeg startede havde vi hverken radar eller ekkolod, vi havde faktisk kun båden, og når så vi var herude, og det blev tåget, og vi ku høre damperne kom, de brølede jo, så blev vi sat op i stævnen med en spand, en blikspand, og så slog vi på blikspanden. Så de ku høre os. Så det var noget helt anderledes.
Arne L
P: Du ringede hjem via Rønne Radio, og ALLE ku høre, hvad man snakked´om. A: Ja, ja, ha ha P: Somme tider var det lidt i koder A : Ja, der var jo nogen der fiskede godt, og så ville man nødig saj ed, for so kom alle bådene derhen jo. Så havde vi koder. Det var noget med “bagerens havde så mange høns, og de sku ganges med tre” ha ha , det var noget værre noget. Joeh.. P,: Og så sendte de hilsen hjem over radioen, det sad man og lytted´ til herhjemme kl. 9 .. så sendte alle laksebådene her i Tejn, ja..så kom de frem med hilsner på stribe. Du kan stole på at mine børn kan godt huske, hvordan de sku sidde stille for nu var der hilsner. Hver formiddag!
Arne L og Prik
Der var der omkring..meget tit var der 2800 kroge i laksegarnet. Garnet skulle ud..sættes.. én gang i døgnet. Joeh, det ku jo sje men det var sjældent, det gik galt. Men jeg ved der var én - Kitte, det var ham der.. eller hendes mand.. han fik en krog i øret. Den røg afsted og ramte noget og røg lige…i øret! Man ku jo godt..når vi satte krogene.. så var der én der kasted´ linen og en tog tassin - altså krogen, så hvis vi havde været sammen.. og han smed linen, så smed han krogen, og inden satte han agn på.. og kasted linen.. så.. men vi sku tjende hveran jo! Det skete, men det var meget sjældent. Tonny fik en krog.. men der er modhager på, så man er nødt til trække den hele vejen igennem og klippe den af. Og SÅ kun du trække den ud. Jamen, det måtte man jo bare gøre, der var ønte andet at gjøre, man ku jo ønte få en læge derud, jo. Man måtte hjælpe sig selv, så godt man kunne.
Arne L.
Hvis én forliste, så ledte ALLE bådene. Der var en gang, det var om vinteren… han sagde, han sank, men han gik i (rednings)flåden, sådan en han blæste op..og …der var mange….de hev deres grej op, og så ledte de. Redningsbådene fra Rønne, de ledte og´. Og det var storm. Og de opgav ham. Det var sket. Men bådene - de blev ved! Og de fandt ham! I redningsbåden, 3 mand. Redningsbåden havde opgivet, men de andre - bådene - de blev ved.
Arne L.
Min mor var sjællander og ku ikke fordrage det bornholmske sprog, så når jeg kom hjem fra skole, sagde hun “SÅ LÆGGER DU ALT DET BORNHOLMSKE VÆK, OG SÅ SNAKKER DU DANSK”, derfor blir det sådan en kedelig blanding. Jeg blir ofte gjort nar ad, når jeg er til banko siger de “tag nu og snak bornholmsk” nå ja.. men det falder ikke rigtig for. Jeg ér jo bornholmer, jeg er født her, og min far var bornholmer.
Doris
Jeg skrællede kartofler, pillede sild og plukkede ben af røgede sild, når jeg kom hjem fra skole, sku jeg skifte tøj og gå ud i haven og plukke jordbær eller stikkelsebær - og så sku vi synge, når vi plukkede jordbær for vi måtte ikke spise dem, for dem sku gæsterne ha. Vi KAN jo ikke synge, min bror og jeg.. Så brummede vi. Men det var jo småt og skrælt alt sammen…
Doris
Man havde en gris ude i gården, og den blev slagtet til jul, og så henkogte min mor en masse. Hun laved’ frikadeller og kogte hen, og hun lavede medister, som hun kogte hen.. og ribbenssteg. Jamen, Det er HELT utroligt, når jeg tænker på det idag, hvad VI KU FÅ UD AF den gris! Det blev henkogt så man havde til marts - april. Når lågene var lukket på de henkogningsglas, så holdt de i hvert fald et halvt år. Som regel slagtede vi i december og lavede alt det der hurlumhej ha ha.
Doris
Så var der under krigen, der var nogle vel nogle somre, måske de første, hvor der slet ikke kom nogen pensionatgæster, og der arbejde far også, han var med til at skovle sne oppe ved jernbanen - og de skovlede i tre etager, for toget kørte helt nede..og sneen sku jo op på marken. Det var et STRID. Når han kom hjem kunne han STILLE bukserne, for de var helt STIVE af kulde. Nej altså, altså. Jeg kan huske, jeg skulle GÅ HELT DEROP - når jeg skulle til Rønne. Vi havde en del gæster som kom til Sandkaas trinbræt, og jeg var med til at hente dem, vi havde sådan en trækvogn, hvor vi havde deres kufferter i trækvognen, men de måtte gå på deres gåben jo.
Doris
Der kom mælkebil. og så sku’ man ud med sin skål, eller kande, så fik man en liter mælk eller hvad man nu skulle have. Det var en bil med store mælkejunger, hvor hanerne stak ud, og så tappede de ned i skålen ha ha. Tænk det havde jeg helt glemt; at der var mælkeudsalg.
Doris
“Hold da op med røgerier, vi har ha´t. Der var én stor røgsky her, i min barndom, ka’ jeg havse. Jeg ka’ i al fald havse, at vi ku’ aldrig hænge tøj op udenfor. Vi boede jo lige ved siden af røgeriet, der ved skipperkroen se, så det ku vi ønte altså, det var umuligt ha ha…”
Ghita
Der var et sammenhold i byen. Hvad jeg også kan hovse meget tydeligt, det var, at hvis jeg måtte få lov til at gå ind i forretningen og se sildedamerne pille sild af om morgenen. Vi måtte ikke komme i forretningen vos børn, det var forbudt område, men så har jeg stået i vinduet mange gange og så dem pille sild af, jeg var ikke så gammel men jeg ku lige nå op.
Ghita
Mine børnebørn spørger, “Hvad lavede du og morfar, da I var unge? Vi gik søndagstur i Døndalen, og vi var i Fiskerhytten, hvor man fik banansplit, ikke spiritus, det drak man ikke dengang. Fiskerhytten, det var der de unge gik hen. Og hvis vi sku til bal med fest og sådan noget, tog vi til Stammershalle, og Palmehaven i Sandvig, den store trappe. Ballet startede kl. 20 og sluttede klokken 23. Sådan foregik vores ungdom. Ikke noget med spiritus. Når vi blev 18 ku ‘vi få lidt mere. Men ikke som idag.
Ghita
…Det blev dårligt vejr igen, så vi sejlede ind til Kleipeda igen. Og det var fint nok. Så sagde vi til dem, at vi gerne ville forlænge rejsen lidt, men vi havde ikke mere proviant. Og heller ikke olie. Men det ville de så se, om de ku ordne. Og så om morgenen, så lyder der et ordentligt KLASK på dækket, og vi troede ,det var en vag,t der var faldet ned! Så kom skipper ned med et ordentligt grin på læben “ha haaa” sagde han “der ligger en halv gris på dækket” ha ha, så ku vi bare gå i gang med at skære den, vi sku ikke lide nogen nød. Olie? Jeg tror aldrig, vi betalte for olien. Der var ingen tælleapparat, og vi anede ikke, hvad vi havde fået. Meeen motoren hostede lidt på vej ud, så det var jo ikke den reneste olie. Men altså, de var gæstfrie, det var de. Venlige og flinke, der var ikke noget der.
Kjeld
..Men ud over det… har der været RRRRigtig mange laksefiskere i Tejn. Jeg kan huske en gang vi sejlede herfra til Chr. ø, og det ku vi slet ikke, for der var både lige så langt øjet kunne række. Så vi kom ikke ud den dag. Så vi sejlede ned mod russerkysten, ned mod bananen som vi kaldte det. Det er sådan et grundt, der ligner en banan. Det var sidst i 70erne og i begyndelsen af 80erne da det var på sit højeste, for der fik man en fantastisk god pris på laksene. Men så kom jo burlaksen. Fra Norge.
Kjeld
Jeg husker også, da vi fiskede sild, at der var røg over alt!. Jeg kunne li røgede sild dengang, men ikke nu! Den er harsk. Det er længe siden, jeg har spist røgede sild. Det er fordi røgerierne helst vil have de store sild. De er hurtigere og fylder mere. Men de bornholmske sild, de var jo mindre, der var mere at gælle, men de var jo en LÆKKERbidsken, og fedtet det løb jo fra dem. Jeg kan huske, når de kørte til damperen med de sild der om aftenen.. fedtet det drev jo ud af lastbilen og løb på vejen. Så kørte han til damperen, så de ku få sild i Kbh om morgenen. Det var nogle helt andre sild, men man kan vænne sig til meget, når man ikke ved det.
Kjeld
En rigtig god røget sild, den skal være hvid indeni tangerende til lysegrå. IKKE røde indeni. Den må ikke være harsk, det er dem vi får nu. Sådan smagte en rigtig røget bornholmersild ikke. Den var fanget om natten og røget om formiddagen, ikke. Den smagte helt anderledes. Putte er jo opvokset i Allinge røgeri, og vi fik som børn altid røget sild i et stykke pergamentpapir og en håndfuld salt, og så dyppede vi silden i saltet og spiste. Jeg har lært hos Peter Falk at suge øjnene ud af hovedet. Det gjorde vi sgu allesammen. Vi vred hovedet af og så sugede man. I midten af hovedet.
Ole
Jeg har også sømmet! Så havde man sømmene i munden og bang bang bang, to der, to der og hen der. Og så næste kasser, brædder på og AFSTED. Så kom lastbilen og hentede og så blev de sendt til Tjøvenhavn. Den kom ved 7 tiden om aftenen og sejlede klokken 11 fra rønne jo. Så kom de og hentede røgede sild.Putte
Det jeg tænkte på med hensyn til røgerierne.. dér hvor Brugsen ligger idag, der lå et skæreri, jo, og du ved hvad de lavede? Alle delene til sildekasserne, siderne og gavlene.Det var Henning Nielsen. Det er bare så I ved det, jo. Og der i topsæsonen, der blev brugt mange kasser, så kom Henning Nielsen med sådan en form for lastbil, ikke en megastor en, men sådan en pæn lastbil i 60 erne, og fyldte den med brædder jo, som man stavlede ind, jo, hvor vi stod og sømmede dem, i alle røgerierne.
Ole
Jeg tager hatten af for det SAMMENHOLD der er i Tejn, der er ildsjæle. I Tejn holdt vi sammen til sommerfester og idrætsforeningen. Og ALLE hjalp med. I Folledalen, - det var som barn. Det rykkede ned i havnen. Nej, hvor var det sjovt at hjælpe til - til sommerfesten. Mig og swisss..altså vi havde det så sjovt, vi skar laks, og pillede sild og solgte saltstegte sild med rødbede, jeg har aldrig solgt så mange sild. Ole: Og vi lavede kapsejllads. Vi udsmykkede bådene.
Putte og Ole
Det var en ganske almindelig legeplads, og vi gik og holdt øje med fiskerne så det blev jo noget man havde følelse for, der sjete noget på havnen jo. Om aftenen hvis du gik ned på havnen… der hele vinteren.. fra december og i de kolde måneder, så lå der jo fiskerbåde og rensede fisk hver eneste aften til klokken 10 - 11. De kom jo typisk i land, lige når det var ved at være sort, og der gik jo flere timer, inden de havde renset.. de lå og rensede inde i havnen…det var ét stort…der var sgu…virkelig gang i forretningen. Og der var mange både dengang. 54 er det højeste. Der var liv altid. Døgnet rundt! Ikke kun i min barndom , også der i 80erne, der arbejde vi døgnet rundt altså. Når vi kom i land, riggede vi til med nyt, der var skovle og alt proviant og alt muligt. Der blev jobbet hele tiden jo.
Ole
….men så lå jeg og kuldsejlede…altså vi.. røg ud over siden, tre mand, men kom jo op igen, så der var jo ikke noget med det så… i Østersøen længere nede end midtsjøbanke, nede ved russerkysten, kan man vel saje. 3 ud af 4 :Tre mand på dækket røg ud over siden på én gang. Pga. en sø som kom væltende over forbakken og fylder det hele, jo, og så dét, der står på dækket, blir smidt ud over siden, jo. Der røg vi så, vi to der stod ved laksekassen, krogekassen hedder det jo, så røg vi ud over siden, og Strong der stod nede ved spillet, han røg ud over siden og’ jo. Når båden så kom ned igen, så lå han sådan, at han ku’ få fat i rællingen, så han ku hænge der. Og så så skipperen, Aage Kjøller, jo, når først vandet kommer hen “hvor hundan er kerrene henne?”. Først ku’ han ønte se, men så ku han se at Strong, han hængte der, jo. Så for han ud og fik fat i ham og rykte ham indover siden. Og så når han kom ind.. så: hvor var vi så henne? Det var eftermiddag, halv fem tiden eller sårnoged’ vel, sidst på eftermiddagen, så det var ved at skumre, det var d. 19 november, så det var koldt og mørkt, sådan diset, men vi havde det gule gummitøj på, det havde vi jo dengang heldigvis, kan man saje, så ku jo se vos, mig og så Jørgen, hed han jo, Jørgen Villadsen, og så fik de jo..eller Strong var det jo ønte…men skipper fik manøvreret så meget hen fik fat i mig jo. Med en tjesse, sådan en til at tage ned om laksen, smed den ud, og så ku jeg jo hukke fast i tjessen, og så fik de jo mig ind og over siden, og så sku så finde Jørgen. Men båden var driver længere væk og han kommer længere og længere væk oppe, jo. Men vi fik drejet og fik fanget ham og, jo. Der fik vi og tjessen og smed ned over ham ,såd’n så han ku få fat i den, men han var sørme så forfrossen så vi måtte næsten trække fingrene ud sådan.. fra tjessen, for han klamrede sig til den. Så var det bare at komme ned og få noget andet, tørt tøj på, jo. Og så havde Aage jo en flaske snaps med, så vi fik en lidin snaps at varme os på, og så var det bare at komme op igen og trække videre. Få krogene ombord igen, fik laksen ind og iset den ned og det hele jo. Og snakked’ lidt om det jo. Og så sagde Åage om vi var klar til at fortsætte? Tja, vi var jo kommet ombord og det hele, der var ønte mer’ jo. Men så da vi stod op om morgenen, så Strong dér, han havde en stor blodansamling på låret. Han havde nok slået sig, da han kom op over lønningen og så har han ramt… Og så så sagde Aage, at han troede nok, vi sku sejle hjem, altså. Så meldte han over radioen, at vi var på vej hjem. Jo jo, sårn..
Orla
Men dengang var der altså en periode, hvor vi havde meget blæsevejr, og så syns, føler jeg, at det var ofte, der røg en mand ud over siden. Det var normalt, altså. Så var der en båd der sagde: vi har lige fisket ham op, fordi han røg ud over siden, altså. Vi fiskede i meget dårligt vejr, altså. Og så var det altid om natten, især når vi sætter kroge eller sårnoged’.Og då kan du ønte se noget, jo. Og vi sejled altid på tværs i søen , vi ligger altid og vælter rundt, jo så. For ellers kan du ikke holde redskabet lige, ret. Du kan ikke sætte det op imod vinden. Du skal være på tværs, for så kan du holde redskabet lige ud. Så derfor, altid tværs i vinden, så du tjører frem og tilbage. Så derfor, når en båd kommer ned fra sjøen, så ligger den ned sådan jo, ønte, og så når ham der sidde oppe og stikker kroge på bede, han sidder altid oppe på lønningen, du ved ude på kanten, så sidder han sådan med kassen mellem her..og trækker krogene i vandet ud over siden, jo. Derfor når den slækker siden ned, så er det bare at lette enden, ellers ryger man ud, jo.
Orla
Når vi tog ud om eftermiddagen hed det, at vi “tog i vrag”… Så sejlede vi ud og satte garn ud i en lang række, og så der ved mørkningen kommer silden op, og så går den ned igen - og SÅ haler vi garnene ind. Det er handler om vandtemperatur. Vi brugte termometer. Når vi sku tage temperatur sænkede vi en flaske ned med prop i og trak og målte vandets grader.. 11 grader. Engang måtte vi sejle to gange! Og så må man have hjælp fra alle. En gang stod vi fra 3 om natten til 4 om eftermiddagen. Der havde vi så meget at der var 500 kasser. Det var i 1969 en gang. Og senere også.
Ove
Min farfar fortæller - fra 1920erne.. da havde de fået salteriet, den spæde start på Salgsforeningen. Og de ku jo ikke tage nær den fisk, der blev fanget! Der var jo 16 halvdæksbåde dengang, og de fiskede meget sild, der var utrolig megen sild i de år, og der var stort set et røgeri til hver båd, så de leverte til hver sit røgeri, først i ´20 erne, og når der så var meget sild, ku’ de ønte komme å med det, såeh.. det var jo et stort problem. De havde kansje 40 kasser sild, og ku sælge 10. Resten måtte de smide ud, det måtte de vippe op over muren, ud i havet. Der var en mur, der hvor midterbassinet er nu. Men ÅLENE! de havde gode vilkår. De satte åletellerne dér, men der var så mange ål, at de kvalte sig! Så meget ål var der i de år, det ser vi jo heller ikke. Det var jo synd, de ikke ku’ få solgt silden, så de ku ha holdt skindet på næsen.
Tom
..Men tænk at de måtte smide god sild ud dengang. Det blev bedre, da salgsforeningen blev etableret. De fik så aftagere rundt omkring, og de røgede sild blev så senere sendt til Kbh. De var meget populære.Den bornholmske sild var tættere, mindre, federe og meget egnet til røgning. Den er næsten udryddet, men der ér fanget nogle fra den gamle bornholmske sildestamme.
Tom
Før var der aktivitet HELE året rundt. Og erhvervet er helt ødelagt. Tænker tit tilbage på…når jeg kommer oppe fra Olsker… i min bellatid, så var hele horisonten oplyst af både HVER aften! Både der kom ind og sku’ losse. Hvis man ser et lys nu, er det jo et fragtskib eller en lystbåd, der er ingen fiskere ,der kommer ind med lys på længere. Der er ingen tilbage. Det er jo en tid man savner. Det er slut. Kapitlet er forbi. Det savner man, for det var sjov, jo. Og når man havde gået og tjikkad på de bådene jo, i alle de år, og i hele bellatiden, for jeg var jo på hamn HVER aften, når der kom både ind.. så kun man tjænne på belysningen, kan man godt saje, klar toplanternen rød og grøn, på højderne på masterne på lyset på dækket.. alt man ku.. “Nå der kommer Eigil, og der kommer Orient, og der kommer Anna” - man ku tjænne dem alle. Kattegat var nem at tjænne, for den havde meget høj standmast, ja, man kun tjænne dem på lyset jo. Man så dem jo laaaangt ude i horisonten. “Nå, der kommet Eigil” - ham sku jeg ned og hjælpe med at ise, og han kommer sent, han fiskede lidt længere end de andre, lissom min farfar - for de ville helst ha mest hver dag. Når han ku se der var mange lys i horisonten, behøvede han ønte sjynde sig, for min farfar kom altid senere. Han fiskede lidt længere end de andre, fordi han ville have mest.. Han syntes det var lidt sjovt, hvis han ku ha mest hver dag. Han kom næsten altid sidst ind.
Tom
Jeg er født på på Østersøen (pensionat), nede der, hvor vi havde rullekælder, derunder, der blev jeg født. 25 juli, og gæsterne troede det ikke, for min mor lavede jo mad dagen før, så .. så kom jeg til om natten, jo, og så sagde min far “jeg har fået en pige i nat” -“med hvem?” sagde de.. “ja, med min kone!”. Njajr -hende havde de jo set i aftes. Hun var ikke gravid!. Men hun var jo lille, lissom mig, men hun havde jo kitler, vidde kitler.. så hun dækkede jo sin mave. Men han måtte jo gå ned og hente mig, og jeg kom op i et tæppe så .. se!
Tove
Silden købte vi. Vi havde én, ja der var Bossing og når han holdt op var der en…i Kåsen, du ved, hvad er det ,han hedder? Han fiskede sild, jeg tror ikke han lever. Så ringede han: “Nu er der 6 kasser idag”, så tog min mand hen og hentede. SÅ lagde vi sild, Så sku’ den vendes, og SÅ skulle den lages. Hold da op så meget sild vi havde. Sådan var det. Sådan gjorde man jo dengang. Vi rensede og. Så skulle den bones og skylles. Man saltede dem i lag(e) ikke, og når de fik ligget dér et døgn, så havde alt urenheder trukket ud, og så sku’ de ud af det salt og lægges i spande i ny salt. Og så kogte man en lage, hvor man kogte salt og vand og sukker og atamon, og det hældte man over, for så væskede den og holdt sig foråret. Til vi sku’ bruge den. Men det gjorde man. Og private havde altid 2 -3 spande til hele vinteren. San var man mere vant til det, ikke. Ja. Nu er der ingen sild. Og man må ikke fiske. Vi havde nok en 40 kasser sild, for vi fik 6 og 6 og 10 og .. så vi har nok haft 40 -45 kasser sild. Og der var 20 kilo i hver, se. De blev jo sat i kælderen, hvor der var koldt og ingen vinduer, der havde vi kælder. Så holdt de. Så tog vi bare en spand ad gangen. Det holdt en sæson. Så måtte vi lægge sild igen næste efterår. Man lagde altid sild om efteråret. Silden var bedst i september oktober.
Tove
Den har altid heddet Folledalen. Ved ikke hvorfor. Det har den bare altid heddet, det hed det også i min mor og fars tid. Der stod stubmøllen jo og. Det var synd, den sku' de aldrig ha haft lov at flytte! Og ved du hvad? Mens min mor levede, så ville de jo flytte den, men der var min mor jo i turistforeningen, ja, og der var 2- 3 fra Sandkaas og, og de var altid sådan at alting sku' laves i Sandkaas, ikke. Men min mor var jo sådan en, der nok var lidt skrap i betrækket, så hun sagde “jamen ved I hvad, vi skal ha en badebro dernede fra jer (Falkebroen), der er sten nede og sådan.. “Der vil gæsterne gerne gå” sagde hun. Og så skal der støbes, så folk kan gå derud. Det har min mor sørget for kom ellers havde det ikke kommet.
Tove
…Jeg syntes, der var 16 røgerier ikke atten! Hvor sku’ de ligge? Jeg synes bare vi sagde 16 i Tejn. Og de lugtede godt, og der dampede i Tejn med de røgede sild. Og jeg gik jo i silden. Vi måtte godt sjøda noget, selvom vi var 6 år. Det var jo… der var jo og sild under krigen, da vi ønte havde åbent, vi gik i silden.. og jeg kan hovse, at når man blev 14 år, så fik man 55 øre i timen, men når man bonade fik man ikke så meget. Det var først når vi blev fjorten - så GÆLLEDE vi jo. Men jeg var så liten, at jeg måtte altid ha’ en kasse at stå, på ellers ku’ jeg ikke nå op til gælletrauet. Ellers havde vi jo korrane udenfor. Og der kan jeg godt saje dig ha ha - der havde vi jo meget sjov!
Tove
Min forældre byggede Østersøen. Min far holdt ikke op med at være fisker, han fiskede om vinteren alligevel. Ja. Om sommeren sejlede han med turister. Mor lavede kaffe, så fik han to sådanne blå kander kaffe med på dækket, og så havde de stole, sådanne ligsom bænke de satte om sommering og så fisked han..så sejled han til Gines MInde og Helligper og der.. hele vejen rundt om Hammeren, ja det gjorde de, og aftantur ..og så var der.. Swiss´ søster Gudrun, hun spillede på harmonika ombord på båding. Og så SANG de, og så gik de i land, og så drak de kaffe i HelligPer, og så sejlte de hjem om Hammering. Ja.. de.. Jeg var tit med far, og med derinde på Gines Minde, og der var en gammel mand, der serverte og kom sådan.. det var hyggeligt.. sådan er det jo ikke i dag, men han serverte, og vi fik kage. Det var meget hyggeligt synes jeg.
Tove
Jeg er den eneste der ikke fik en uddannelse, for det blev opgivet, for jeg var på havnen stort set fra jeg blev født, ja ja. Jeg var 4-5-6 år og løb rundt der. Der var aktivitet dengang! I 70 erne! Om sommeren med sildegarnsfiskeri, det var også det, jeg startede op med. Der var mange små joller, der fiskede sild, og dem solgte vi til røgerierne: Så og så meget til røgeriet i dag, - og den sild der gik til røgeriet fik vi mere for end den til industrien.
Arne F.
Ha ha det var absolut spild af tid at gå i skole. Njaje jeg havde et godt 10 skoleår på kostskole og efterskole “ovre”. Men ellers må jeg sige, det har ikke været frivilligt, jeg har gået i skole. Det har det ikke været, nej nej nej nej. Lige så snart vi kom hjem fra skole, så var det ud, ned og ha’ fat i jollen, ordne garn og ud og sætte dem. Og nogle gange trak vi dem lige så snart solen var gået ned, andre gange var det om morgenen inden vi sku’ i skole.
Arne F.
Som pensionist?..Okay, jeg er rigtig, rigtig ked af, at man ikke kan tage ud og fange en kasse torsk som pensionist. At det er ulovligt eller umuligt. For dét er noget, vi som fiskere har regnet med, at når man så blev pensionist, så lå man der og hyggefiskede og fangede en kasse torsk, og spiste og solgte den. Det gør mig rigtig ondt at man ikke kan det. Altså for min fremtids….. Ikke fordi det har med penge at gøre, men det er livskvalitet.
Arne F.
Man lærte at blive selvstændig og klare paragrafferne herhjemme. Kjeld sku’ jo ha’ tid og ro…jeg vidste, hvad jeg gik ind til. Vi fik bella ret hurtigt. Og det var mit arbejde. Fordi han var så meget væk, valgte jeg at blive dagplejer, det var mit arbejde. For min egne og andres børn.
Brita
Jeg voksede jo op på et hotel, mine forældre var der både og . Jeg havde en masser legekammerater på hotellet: Tyskere, svenskere, nordmænd.. deres bella som vi legde med. Gik i skole i Rø. Vi var 7 i min klasse. Jeg var eneste pible. Det var meget specielt. Jeg har haft en fantastisk opvækst.
Brita
Når vi går tilbage til ‘20erne, så var silden mindre. Den bli’r faktisk større og større op gennem tiden. Og dem vi havde som “nullere” - hvor der måtte være max 100 på 20 kg - den så man jo ønte i 20’erne. Silden var mindre, det var stadig den samme, men saltindholdet blev nok lidt rigere i Østersøen. Og jo mere salt, jo større var silden. Det var i alt fald den forklaring min farfar kom med.
Tom
Da vi boede på Remy gik min mor i silden jo. lige fra jeg var ganske lille, i Villy Olsens røgeri, Sinius Jensen, Birte og Villy blev gift. Jeg var 2-3 år, det var skønt at komme derhenne. Det var før jeg gik i skole. Og når de var færdige med at gælle, så sku’ de altid ha’ kaffe, så sku’ de hente overskårne hos bageren, så fik jeg en kage, hvis jeg var der. Man gjorde meget for at få lidt dengang. Så røgede hun sild om eftemiddagen. Hun hed Gunhild Thorsen, hun døde i 2012. Da de købte pensionatet i 1962 holdt hun op i silden.
Walther
Jeg var med ude at fiske nogle gange, på fridage og sådan, og det synes jeg bare havde min interesse. Der var jo penge i det. Jeg tjente gode penge. Jeg syntes, det var så sjovt. Jeg har boet hjemme hos mine forældre til jeg var tyve. Og lige fra jeg begyndte at fiske… For vi har talt om flere gange at min forældre fik bellapenge, altså børnepenge, til mig indtil jeg var 18, det gjorde man dengang, men jeg tjente mere end min far. Fra jeg var 15 -16 år. Der var gode penge i fisk.
Walther
Bornholmere flest mener , at der er forskel på fisk og sild. Fisk er først om fremmets torsk og dernæst er det laks, rødspætte, skrubber, makrel og den slags. Men sild er sild. Silden er blank, delikat af udseende, fast i kødet og lugter ikke som anden fisk.
Bjarni
I flere hundrede år var fisk bornholmernes hovednæringsmiddel. (Saltede sild med løg og kartofler hævdes at have været deres yndlingsspise). 8 sild om dagen blev i gamle dage regnet som en voksen mands ration.
Bjarni
Vi ønsker god osetur på Røgerinoen!
