Tejn Borgerforening opstod i 1993, da en gruppe borgere ville have et organ, som kunne stå som et samlet Tejn overfor kommunale myndigheder andre samarbejdspartnere.
I 2014 bestemte en generalforsamling, at Tejn skulle Bopælsfrit område, som på det tidspunkt gjorde, at alle de forfaldne huse, der var til salg i Tejn blev solgt og sat i stand. En del af dem er i dag flexboliger, hvor ejerne bruger dem, så meget de magter, og mange har en intention om at flytte hertil, når livsrytmen passer ind.
Der er siden 2019, hvor havnen blev nedlagt som fiskerihavn, sket en kolossal udvikling på havnen, hvor mange spændende tiltag i de gamle industribygninger har gjort det attraktivt at besøge Tejn.
Tejn Borgerforening er en upolitisk forening, der varetager borgernes interesser i lokalområdet, og har i dag omkring 350 husstande som Tejn. – der er ca. 625 potentielle medlemmer, så det er en stor organisation.
Tejnestiften – borgerforeningens blad - udkommer 4 gange om året. Bladet findes hos de erhvervsdrivende.
Borgerforeningen passer Tejnepynten, som er Tejns rekreative område ved havnen, og står for vildmarksbad og sauna på havnen.
Vi afholder Sct. Hans fest, sætter kane med nisse op i Rundkørslen og arrangerer juletræstænding og gammeldags juletræsfest.
Vi står for udlejning og vedligeholdelse af Tejn Medborgerhus.
Fællesspisning en gang om måneden.
Vi afholder borgermøder, hvor alle kan komme frem med ideer og synspunkter.
Foreningen har løbende kontakt med regionskommunen. F.eks. med hensyn til cykelstier, busholdepladser, bænke, toiletter, parkeringspladser, fortove og veje.