Af Peter Munk Professor Emeritus, Senior Researcher,
National Institute of Aquatic Resources
Section for Oceans and Arctic
Hvor mange sildestammer findes der?
Hvor mange stammer/ sild er der i Østersøen nu? Tidligere?
Hvor og hvordan lever silden?
Hvor stor er den største stamme/den mindste?
Er det sandt, at den gamle sildestamme man tidligere brugte til røgede sild på Bornholm er uddød?
At den var mindre?
Hvad hed den stamme?Hvad hedder de sild, man kan fange i Østersøen nu? Hvis der ellers er nogen.. og man MÅ fange dem.
Silden er meget udbredt, og lever i alle havområder omkring Danmark - i hele Nordsøen og ind i Østersøen til det nordligste Botniske Bugt. I alle områder lever den af små krebsdyr der flyder oppe i vandet (dyreplankton). Den lægger sine æg i specifikke gydeområder, der kan variere i størrelse fra helt små lokale på 10 m skala, til samlede områder på 1-10 km skala. Om det er et godt sted at gyde for sild afhænger af om æggene – der falder ned til bunden og ”klistrer”- har noget at fæstne på. Det kan være sten, grus eller alger og ålegræs. Derudover skal det også være et område, hvor de larver, der kommer ud af æggene skal kunne finde mad og trives.
I Østersøen, der strækker sig fra de sydligste danske farvande til den Botniske bugt findes der i større eller mindre grad gydning langs alle kyster. Vi ser en stor ændring i vandets saltholdighed fra den vestligste til den østligste del af Østersøen hvor vandet er meget brakt. Silden, der ellers er en marin fisk, har evnet at tilpasse sig de lave saltholdigheder. Men selvom der er en vis udveksling mellem sildbestande fra forskellige områder, er opstået genetiske forskelle mellem sild der lever ved forskellige saltholdigheder. Man skelner mellem en vestlig, central og Botnisk-/Finske-Bugt bestand eller stamme.
Skillelinjen mellem den vestlige og centrale bestand er lige vest for Bornholm. Den vestlige gyder ved Rügen i Tyskland, og disse sild vandrer om sommeren op i Skagerrak for at spise, mens de overvintrer i og syd for Øresund. Den centrale bestand som de lokale Bornholmske sild er fra gyder spredt langs alle kyster der har egnede gydepladser.
Der er gennem de sidste 20-30 år sket en stor ændring i kvaliteten (vægten) af sild fra den centrale bestand (se figur). For eksempel vejede en 7 årig fisk cirka 90 gram i 1980’erne, men dette er faldet til 50 gram efter år 2000. Til sammenligning har sild fra den vestlige østersøbestand, der spiser i Skagerrak, altid været noget større ved samme alder, og denne stamme har ikke ændret gennemsnitsvægt. Sild fra den centrale bestand har de seneste 20 år ikke haft samme mængde og kvalitet føde til rådighed, de er blevet fødebegrænsede og vokser dårligt.
Også bestandsstørrelsen af den centrale bestand er faldet meget siden 1980’erne, er er på et lavt niveau siden cirka år 2000 (se figur 2). Landingerne er fulgt med ned, og den centrale sildebestand har ikke den betydning den havde i ”gamle dage".
Et ekstra problem for fiskeriet af sild fra den centrale bestand har været dens indhold af dioxiner, der er en gift, som er tilført Østersøen fra bl.a. kraftværker og papirfabrikker. Denne gift ophobes især i fede fisk som sild og laks, og der er fastsat en –lav- grænseværdi for hvor meget disse fisk må indeholde. I 2006 fandt man at sildene fra den centrale bestand havde indhold over denne grænseværdi, og det var derfra ikke tilladt at lande disse sild til konsum. Sild fra den vestlige bestand har holdt sig over grænseværdien.
