For at fremstille en uro med 4 røgede sild, skal du bruge ganske få ting: 1 stykke sort karton A4, en saks, en hobbykniv, fiskeline, sy nål, fast ståltråd, knibtang, guldspray, klisterbånd, sort og hvid maling til øjne (eller køb “færdige øjne” i en hobby butik).
Allerførst skal du tegne fisken fra Røgerinoens folder over på et stykke gennemsigtig papir (madpakkepapir eller bagepapir).
Fold derefter et sort ark karton på langs og på tværs.
Klip efter foldemærkerne så du nu har fire mindre stykker.
Tag et af de fire stykker og fold på langs
Fold også fisken på bagepapiret på langs
Læg nu bagepapiret over det sorte papir, og klip fisken
Gør det samme på de fire stykker.
Hvis du vil have rygfinne på den røgede sild, skal du med hobbykniven skære en streg på fiskens ryg (se pilen)
Så skal du klippe ryg finner efter skabelonen, og kile rygfinnen ned i sprækken. Giv den eventuelt et stykke tape på indersiden af fiskens bug.
Nu er det tid til at guldspray. Spray den nederste del af silden, ikke ryggen.
Når den er blevet en tør fisk, skal du male øjne. Først en hvid cirkel, og når den er tør, en sort plet f.eks. i midten
Forlad fisken og tag fat i ståltråden. Klip to stykker på cirka 15 centimeter.
Tag fiskelinen og klip 4 stykker som passer til den “længde”, du synes fisken skal svømme i. Hvis fisken er tør, tag så synålen, træk en af linerne på, bind knude, stik nålen gennem pappet cirka midt i - så fisken er i balance - og træk. (Man kan smelte knuden lidt ved at holde den over en flamme FØR man trækker den op gennem fisken. Når linen er smeltet, går knuden ikke op).
Så skal linerne med fisk sættes på ståltråden.
To på hvert stykke ståltråd, i hver sin ende. Hvis ikke de skal ryge af, kan man lave et lille øje i ståltråden.
Til sidst forbindes de med en lang line. Det kan godt være lidt svært at lave pæne knuder med fisketråd, men det kommer med øvelsen (eller ved at lære at lave en såkaldt “trilene knude”).