Hvis jeg skal fortælle lidt om havnens udvikling, må jeg startede med, at der ikke var noget, der hed Tejn havn, i den forstand, dengang var der Gårdshavn som lå øst for de gule klipper. Omkring dér hvor vi har indsejlingen, lagunen, saunaen, badebro og så videre. Der var en naturlig havn dér, godt beskyttet af klipper - men ikke overfor østlig vind; da var den meget åben og sårbar. Så måtte de have spil og heste til hjælp for at trække bådene op på land. Dengang havde man kun disse her bornholmske eger. De var ikke store, men de var tunge at håndtere for fiskerne, så de havde lidt hjælpemidler for at trække dem op. Man kan også se på gamle billeder, at navnet Gårdshavn sandsynligvis kommer af, at der lå en gård henne i området, og havnen har været en del af gårdens matrikel. Det har nok været gårdejeren, der til at begynde med har haft en båd liggende, og så er der kommet flere og flere fiskere til. Det synes jeg er en meget sjov vinkel lige at få med, at der jo ikke altid har været en Tejn havn.
I 1867 -68 havde vi isvinter. Og så fik de fragtet store sten ud og lagde dem ovenpå isen, i en stor bue, og når isen så smeltede, så dumpede stenene ned, og så havde man dannet det første bølgeværn. Det synes jeg var genialt fundet på. Således fik man den første del af Tejn havn.
Den startede der. Og der skulle gå adskillige år før man fik bevilget nogle penge til at kunne støbe ovenpå stenene, for de kunne flytte sig. Naturligvis. Selvom det var ret store sten, så store som man nu kunne håndtere uden gravemaskine. Der har de så støbt ovenpå i løbet af 1880erne.
Lidt senere så fik man det, som de gamle fiskere har fortalt om: at der kom to bassiner!
Der var yderhavnen, som var temmelig dårlig at ligge i med NØ vind, men inderhavnen var ret godt beskyttet, men dér var jo begrænset plads, for det var ikke som vi kender det i dag, der var dårlige vinkler, for der har været klipper og de har bare gjort det så godt de nu kunne.
Det var først i 1940 at man rettede op på bassinet. Der kom også inderhavnen på. Det var altså i 1940 - og her pillede man også Steenbergs røgeri ned, for at gøre plads til det tredje bassin; det inderste bassin. Og der sejlede bådene ind sidst i 1941. Så det er alligevel gået hurtigt, når man tænker på hvor begrænsede hjælpemidler de havde: Tipvogne, heste der trak dem op ad skinner med udgravningsmaterialet. Ludvig Larsen, Børge Larsens far, var blandt andet en af dem der var med til at læsse og med hest og vogn køre det hele væk. Prøv at forestille dig hvilket arbejde det har været at grave alt det ud. Og det var alligevel i løbet af et års tid, hvor man har lavet dæmninger mellem de andre bassiner og så gravet ud med hånden. Det har været et IMponerende bygningsværk. Fotoet viser som det var dengang med de skæve vinkler i bassinet før Steenbergs røgeri blev fjernet, og før det inderste bassin kom på. Da rettede man op, så kajen gik lige over. På fotoet kan man også se det gamle salteri, som de åbnede i 1918. En anden sjov ting på fotoet er vej-forløbet. Den vej vi kender som går lige igennem byen i dag, den gik jo ned om havnen. Da de rettede vejen ud, måtte de fjerne otte huse. Blandt andet fattighuset.
Og så kom vejen til at gå lige ud.
